Byplanlægning og sammenhæng

Jeg har haft megen fornøjelse af at følge udviklingen af parken og opfatter området som et fint åndehul. Parken benyttes da også af mange roskildensere året igennem. Parkvæsnet har med stor dygtighed udviklet det gamle grusgravshul med en række faciliteter. Der er bl.a. etableret en frisbee-golfbane, en scene, et godt lejeområde, et udendørs træningscenter og en række bistader, hvor man kan lære om biernes forunderlige liv.

Tak for det!

For ca. 2 år siden opdagede jeg en morgen, at man var gået i gang med et byggeri på vestsiden af parken bag det underjordiske regnvandsbassin ud mod Søndre Ringvej. Det viste sig at være byggeriet af en række små et-plans boliger for skrøbelige mennesker, der har store problemer med at leve i og fastholde egen bolig, såkaldte ”skæve boliger til skæve eksistenser” .

I første omgang blev jeg noget mopset over, at man havde inddraget den fodtrampede sti, jeg plejede at benytte, men da jeg så byggeriet færdigt, var det tydeligvis godt tænkt. Boligerne ligger op mod banen og Bane Danmarks arbejdsområde. De er diskret trukket væk fra vejen og med rimelig afstand til retsbygningen.

Jeg kunne godt forestille mig, at skrøbelige mennesker hér havde et godt udgangspunkt for at finde vej tilbage til en mere normal tilværelse.

Så langt – så godt!

For ca. et halvt år siden gik man så i gang med byggeriet på nabogrunden, og det er nu næsten færdigbygget. Det er stort – rigtig stort. 6 etager i højden, og det fylder hele grunden ud. På grund af niveauforskellen ser det nærmest ud som om, etagebyggeriet med de mange store vinduer læner sig truende ind over det lave og lille byggeri til de skrøbelige. Man behøver ikke at være skrøbelig for at forstå, hvilket pres, det kan være at bo under de forhold. Jeg ville i hvert fald ha problemer med at bo dér, og det tror jeg, at de fleste ville ha.

Hvad har planlæggerne egentlig tænkt, da de slog stregerne og tog beslutningen? Har man først tænkt det ene byggeri uden at se det i sammenhæng med planerne for nabogrunden? Eller har man ikke forstået konsekvenserne, da man studerede de taknemlige streger på arkitekttegningerne? Eller er man ligeglad?

I første omgang glædede jeg mig over, at byggeriet til de udsatte ikke var gemt væk et eller andet sted ude ved bygrænsen, sådan som man ofte gør med den slags beboere. Nu synes jeg, at de havde været meget bedre tjent med sådan en placering.

De politikere og embedsmænd, der står bag beslutningen, skulle ta en tur forbi Søndre Ringvej og selv få syn for sagn. Jeg håber, de har så meget skam i livet, at de i det mindste får røde ører og samtidig lærer noget grundliggende om byplanlægning.

Venlig hilsen
Thorkel Hyllested

(Debatindlægget er sendt til Roskilde Avis)