3 Spørgsmål – 3 svar

Enhedslistens svar på spørgsmål fra de andre partier – bragt som serie i Paperboy

Spørgsmål til de øvrige partier fra Det Konservative Folkeparti:

Spørgsmål 1

Kvalitet i kernevelfærden

Roskilde Kommunes primære opgave er at sikre høj kvalitet i kerneydelserne til borgerne – børnehaver, folkeskoler, socialforsorg, ældreomsorg, kultur- og idrætstilbud – og meget mere. Justering og optimering af andre driftsopgaver i kommunen kan være med til at skabe økonomisk råderum til fremtidssikre øget kvalitet i disse kerneydelser. Hvilke kommunale opgaver synes du vi skal gøre bedre – og evt. indhente private aktørers bud på?

Svar på spørgsmål 1

Der er brug for opnormering af personale på både børneområdet, folkeskolerne, ældreomsorg, handicapområdet samt socialområdet, som over en årrække er ramt af nedskæringer. Men Roskilde har råd til at sikre kvalitet i ydelserne. En del kan nås ved at hjemtage udliciterede opgaver. Erfaringen er nemlig, at fremmede aktører på kommunale kerneområder i det lange løb giver enten højere udgifter, eller ringere indsats for pengene – og mindre demokratisk indflydelse.

Spørgsmål 2

Lokal aktivitet

Et aktivt og mangfoldigt kultur- og idrætsliv, båret oppe at vores mange foreninger og frivillige ildsjæle, bidrager i dén grad til at gøre Roskilde til en spændende kommune at bo, leve og arbejde i. Det skal vi værdsætte og understøtte, vi skal leve i fritiden. Hvordan kan vi som kommune understøtte vores forenings- og kulturliv – og sikre, at også kommende generationer bliver en del af denne frivillighedskultur?

 Svar på spørgsmål 2

Vi skal i Roskilde fortsætte og udbygge støtten til og samarbejdet med de mange foreninger og frivillige ildsjæle på kultur og idrætsområdet. Folkeskolerne må gerne blive inddraget mere i samarbejdet. Ressourcerne skal prioriteres til de brede folkelige tiltag og ikke eliten.

Spørgsmål 3

Et stærkt erhvervsliv

Et sundt og dynamisk erhvervsmiljø, der tiltrækker private virksomheder og arbejdspladser, er forudsætningen for, at kommunen kan opretholde og udvikle et højt serviceniveau til gavn for borgerne i hele kommunen. Hvilke 3 erhvervspolitiske tiltag vil du prioritere de kommende 4 år for derigennem at sikre vores lokale velfærd?

Svar på spørgsmål 3

1) En planlægning, der er så grundlæggende stabil, at virksomhederne kan investere i tiltro til den. Kommunen må ikke ødelægge velfungerende ordninger for nuværende virksomheder, blot for kortsigtet at tilgodese nogle få nytilkomne.

2) Forbedre kommunens position som ”stærk på kernevelfærd” og opbygge en styrke mht. miljøindsats. Disse markører tæller også i erhvervsmæssig sammenhæng, bl.a. når man skal tiltrække ansatte.

3) Kommunal opmærksomhed og god sagsbehandling overfor ikke mindst de erhvervsgrupper, der i Roskilde kommune rummer flest arbejdspladser, bl.a. butikshandel og uddannelsesinstitutioner.

 

Spørgsmål fra Dansk Folkeparti:

Spørgsmål 1:

Vores borgere i Roskilde kommune er dem vi repræsenterer når vi forvalter og prioriterer kommunens økonomi. Vi skal derfor altid sikre, at der er en balance, når vi lægger budgetter. Finder dit parti at kernevelfærden er blevet prioriteret i tilstrækkelig høj grad de seneste mange år i forhold til store anlægsprojekter?
Hvilke kerneydelser, mener du, vi halter bagud med – hvis nogle?

Svar:

I Enhedslisten har vi mange gange peget på, at kernevelfærden ikke er prioriteret højt nok i Roskilde Kommune. Vi er ikke imod udvikling på idræts- og kulturområdet, men vi mener ikke, at det må ske på bekostning af besparelser eller manglende investeringer i kernevelfærden. Vi så gerne, at der blev afsat langt flere midler på det sociale område, både til flere medarbejdere og til at understøtte de mennesker, der bliver ramt af de senere års fattigdomsreformer. Vi mener også, at der skal ansættes flere varme hænder på ældreområdet.

Spørgsmål 2:

I Roskilde kommune ligger kultur og idræt under samme forvaltning og politiske ledelse. Fordelingen af ressourcer og opmærksomhed imellem disse to kan derfor have en stor betydning, da det ofte inkluderer store anlægsprojekter og derfor en væsentlig prioritering når der lægges budgetter. Hvordan oplever du at fordelingen mellem disse to områder har været de seneste otte år?

Svar:

I Enhedslisten er vi mere optaget af, at kommunens kultur og idrætstilbud er tilgængelige for alle borgere, uanset social baggrund. Vi ønsker derfor, at priserne i Roskilde Musiske skole sænkes betragteligt, og at breddeidrætten prioriteres frem for eliteidrætten.

Spørgsmål 3:
I Dansk Folkeparti mener vi grundlæggende ikke, at kommunen bør indkøbe og servere religiøst slagtet kød. Som kompromis har vi dog flere gange stillet forslag om at ligeså vel som, at man kan have ønske om religiøst slagtet kød, bør man som minimum have samme mulighed for at fravælge dette, hvilket ikke er en mulighed med den indkøbspolitik, vi har i Roskilde i dag. Hvad mener dit parti om at alt i udgangspunktet er religiøst slagtet, og at det frie valg man kunne skabe til at kunne fravælge dette i dag ikke er en mulighed, herunder at også svinekød kan serveres?

Hvad tænker dit parti om dette? Og hvad er årsagerne til at vi ikke har kunnet få flertallets opbakning hertil?

Svar:

I Enhedslisten har vi ingen problemer med, at det kød, kommunen indkøber, er religiøst slagtet. Vi ønsker heller ikke at blande os i, hvad der konkret serveres på de kommunale institutioner. Det mener vi vil være helt utidig indblanding fra Byrådets side.

I Enhedslisten har vi svært ved at tage forslaget alvorligt, da det intet har med smag eller kvalitet at gøre. Vi mener, at et sådant forslag kan skabe modsætninger mellem danskere og nydanskere og skade integrationen. Samme holdning har flertallet af Byrådets partier – heldigvis.

 

Spørgsmål fra SF:

SF Roskilde kæmper for et mere solidarisk Danmark, hvor alle borgere uanset baggrund kan få et godt liv. Vi er meget optaget af miljø- og klimaudfordringer og at skabe et bæredygtigt samfund. SF Roskilde er et både visionært og realistisk parti. Vi ønsker en markant anden politisk retning i Roskilde, og for SF Roskilde er det vigtigt at få indflydelse og tage et ansvar fremfor protest i det politiske arbejde.

SF vil fjerne alle de opgaver, som ikke giver mening og som går fra fx ældreomsorg, børnepasning og undervisning. Det giver mere tid til bedre velfærd og bidrager til et positivt arbejdsmiljø. Politik er at vælge og prioritere. Derfor beder vi jer om at prioritere mellem nedenstående udsagn

Afbureaukratisering og tillidsreform

Spørgsmål 1: Hvis I skal vælge mellem ”flere hænder” eller at fjerne opgaver eller regler, der giver medarbejdere mere tid til kerneopgaver som fx undervisning eller pleje – hvad er jeres prioritering og hvorfor?

Svar på spørgsmål 1:

Vi kan ikke se, hvori valget i spørgsmålet ligger?

Vi kæmper for, at alle borgere behandles ordentligt, og at der er ressourcer nok til at løfte velfærdsopgaverne. Derfor skal der ansættes flere i ældreplejen, i daginstitutionerne, i skolerne, i jobcentret, i socialpsykiatrien, så de ansatte kan løse opgaverne godt nok. Samtidig skal man selvfølgeligt fjerne opgaver, som ikke giver mening i forhold til at have den nære, konstruktive kontakt til de mennesker, som man skal løfte en opgave for.

Dagtilbud

Spørgsmål 2: Normeringerne på dagtilbud i Roskilde ligger under landsgennemsnittet. Hvis valget står mellem at prioritere højere normeringer eller bedre uddannet personale (fx. 70-30 i forholdet mellem pædagoger og medhjælpere) – hvad er jeres prioritering og hvorfor?

Svar på spørgsmål 2: Det er et forkert valg at stille! Vi SKAL prioritere højere normeringer i daginstitutionerne. Men det skal IKKE ske på bekostning af et veluddannet personale! I det budget, som lige er vedtaget, er der lagt mange penge af til anlæg. Enhedslisten foreslog, at man udsatte nogle af anlægsprojekterne til fordel for bl.a. højere normeringer i daginstitutionerne. Her kunne man have taget et valg!

Folkeskolen

Spørgsmål 3: Det viser sig, at der fejlagtigt er tildelt folkeskolens specialområde 3 mio. kr. mindre end beregnet på grund af manglende prisfremskrivninger. Vil I finde de 3. mio. kr. til folkeskoleområdet så hurtigt som muligt, og hvor skal finansieringen tages fra?

Svar på spørgsmål 3:

I Enhedslistens budgetforslag, som balancerer, har vi afsat 8 mill til folkeskolen med det formål, at alle skoler, har reel lige mulighed for at yde samme kvalitet i undervisningen og i inklusionsopgaven. Partierne, som har indgået budgetforliget bør finde de 3 mill ved at omprioritere eller bruge af kommunens kassebeholdning.

 

Spørgsmål fra de Radikale:

  • Er dit parti enig med Radikale Venstre i, at Roskilde skal bidrage til at bremse denmenneskeskabte globale opvarmning, så løsningen af dette problem ikke kun overlades til andre, og at Roskilde kommune skal være på forkant med omstillingen, både af hensyn til vores moralske ansvar, og til de erhvervspolitiske muligheder, der ligger i at være frontløber?

Svar :

Enhedslisten er fuldt og helt enig i, at Roskilde skal bidrage til at løse de globale klimaudfordringer. Vi skal ikke alene bidrage, vi bør gå forrest. Desværre er det nuværende byråd alt for uambitiøst og på visse områder trækker vi decideret i den forkerte retning. Det gælder bl.a. forbuddet mod opstilling af vindmøller over 25 meter indenfor kommunegrænsen. Et forbud som Enhedslisten vil have fjernet. Roskilde Kommune burde, med Risø som naturligt omdrejningspunkt, gå forrest i den grønne omstilling.

  • Er I enige i, at vi skal sætte os en ambitiøs målsætning for reduktion af kommunens klimaudslip – F.eks. som foreslået af Radikale Venstre, et mål om at kommunen som geografisk område skal være klimaneutral i 2030? – Hvorfor/Hvorfor ikke?

Svar :

Enhedslisten stillede tilbage i maj 2017 præcis det forslag som Radikale Venstre nævner, så der er vi helt enige. Det kræver en massiv investering i vedvarende energi, energirenovering og bæredygtig transport – og det vil være en absolut prioritet for Enhedslisten i de kommende budgetforhandlinger. Det er simpelthen for ring at Roskilde Kommune har vedtaget at være CO2-neutral – men uden at give nogen deadline for hvornår det kan ske.

  • Radikale kæmper hvert år for at der afsættes penge på det kommunale budget til at investere i vedvarende energi.

Vil I støtte dette, og Hvad foreslår DIT parti af tiltag, for at vi kan nå målet med at få reduceret kommunens Co2-udledning, og dermed bidrage til at beskytte kommunens borgere mod følgerne af den globale opvarmning (Storme, skybrud, oversvømmelser, sygdomme og skadedyr) ?

Svar:

Ja, bestemt. Desværre er den indsats som byrådet har lagt op til i budgettet for 2018 alt, alt for uambitiøst. Der er ingen chance for, at vi når at blive CO2-neutrale i 2030, hvis byrådet fortsætter i samme fodslæbende tempo. I de sidste fire år, har Enhedslisten konsekvent haft grønne krav til forbedring af både klima og miljø med til budgetforhandlingerne og det bliver vi selvfølgelig ved med.

 

Spørgsmål fra Socialdemokratiet

Spørgsmål 1:

I Socialdemokratiet lægger vi stor vægt på det brede samarbejde som en måde at skabe løsninger for de mange forskellige behov og interesser, som borgerne i Roskilde Kommune har. Vi vil derfor gerne takke partierne for ideer og samarbejde, og spørge hvilke tiltag, I er mest stolte af at have gennemført sammen med Socialdemokratiet? (Minimum 1 og maximum 3)

I forhold til de partier, som ikke er i byrådet i dag, lyder spørgsmålet; hvilke tiltag ville I have været mest stolte af at støtte/gennemføre sammen med Socialdemokratiet?

Svar:

Enhedslisten ville have været glad for og stolt af sammen med Socialdemokratiet at gennemføre:

  • Forslag om ligelig undervisningskvalitet og inklusionsindsats i vores folkeskoler, samt positiv medinddragelse af lærerne gennem en lokalaftale om deres arbejdstid.
  •  Forslag om opnormering af antallet af socialrådgivere, så de ansatte kan følge med opgavemængden, og så det reelt bliver muligt at yde en forebyggende indsats.
  • Forslag om at lempe på kommunens plan-forbud mod vindmølle-højder over 25 meter, så det (igen) bliver muligt at opsætte rentable vindmøller i Roskilde på steder, hvor det ikke generer nogen, og hvor folk gerne vil investere i møllerne.

MEN desværre har Socialdemokratiet hidtil stemt imod, hver gang vi har sat disse sager på dagsordenen, så til dato er forslagene ikke blevet vedtaget.

Spørgsmål 2:
Alle kan hurtigt blive enige om en lang række ting, som det ville være godt at få gennemført, men ansvarlig politik handler om at prioritere det mest nødvendige først, så hvis nu dit parti pludselig fik råderet over 10 mio. kr., som kunne bruges på en gang eller over nogle år, hvilket eller hvilke tiltag ville du så prioritere disse penge til?

Spørgsmål 3:
I et samfund hænger alting sammen, men prøv alligevel at prioritere hvilke 3 overordnede målsætninger, du og dit parti mener, er mest presserende at have fokus på i forhold til kommunens udvikling den kommende periode. Du kan vælge mellem følgende målsætninger:

–           Mere natur- og klimamæssig bæredygtighed

–           Servicen på børneområdet, fx daginstitutioner, dagpleje, skoler, SFO’er eller klubber.

–           Servicen på ældreområdet, fx hjemmeplejen eller plejehjemmene.

–           Servicen på specialområderne, fx handicappede, misbrugere eller psykisk syge.

–           Social retfærdig boligpolitik

–           Bedre togdrift og sygehusbetjening

–           Sikkerhed ved stormflod og skybrud (Digebyggeri, kloakrenoveringer mm)

–           Balance mellem store og små bysamfund

–           Vedligeholdelse af kommunale bygninger, grønne områder, veje og cykelstier

–           Nye former for inddragelse af borgerne i byrådets beslutninger

–           Økonomisk ansvarlighed

–           Rammer og vilkår for lokale fællesskaber og frivilligt engagement

–           Mere beskæftigelse og jobskabelse

–           Integration og inklusion af flygtninge og indvandre

–           Sikring af Vikingeskibsmuseets skibe

Uddyb eventuelt dit valg, og hvis du mangler en målsætning på listen, er du velkommen til selv at formulere en af dine tre prioriterede målsætninger

Svar på spørgsmål 2 og 3:

Enhedslisten har 3 overordnede målsætninger, og det er naturligvis indenfor dem vi ønsker at prioritere midler.

ULIGHEDEN SKAL BEKÆMPES: Blandt andet ved at skabe jobmuligheder for dem, der rammes af 225 timers-reglen. Alle ledige skal ansættes på overenskomstmæssige løn- og arbejdsforhold.

BØRN OG UNGE – EN INVESTERING I FREMTIDEN: Alle steder, hvor kommunen tager sig af børn og unge, skal der være gode og rummelige fysiske rammer, og tilstrækkeligt med veluddannet personale, der har ordentlig tid til at løse opgaven.

ET CO2-NEUTRALT OG BÆREDYGTIGT ROSKILDE: Roskilde Kommune skal gå forrest i den grønne omstilling. Det kræver investeringer i sol og vind samt en ambitiøs plan for energibesparelser.

 

Spørgsmål fra Venstre

Mere frit valg

Venstre sætter mennesket før systemet. Vi ønsker at borgerne i Roskilde Kommune skal have mere valgfrihed mellem kommunale og private løsninger, uanset om det handler om daginstitution, skole, hjemmehjælp eller ældrebolig. De skal også opleve mere fleksible servicetilbud, f.eks. daginstitutionspladser på deltid. Vil jeres parti arbejde for mere frit valg til borgerne, og givet fald: Indenfor hvilke områder?

Svar:

EL er glade for mangfoldighed og arbejder for at undgå monopoler. Særligt vigtigt er det at undgå udvikling mod privatejede monopoler, som man kan se efter konkurenceudsættelse blot for princippets skyld. Vi finder det meget vigtigt at fastholde, at hovedtilbuddet på alle kerne-velfærdsområder skal være gode bæredygtige offentlige tilbud.

Flere penge i borgernes lommer

Det er Venstres ambition at sænke skatten for borgerne og virksomhederne i Roskilde Kommune. Vi arbejder bl.a. for at sænke grundskylden og fjerne den jobfjendtlige dækningsafgift for virksomhederne. Går jeres parti ind for skattelettelser?

Svar:

Hverken at hæve eller sænke skatterne er et formål i sig selv. Men nogle gange skal kommunen vælge imellem forringelser i det kommunale service-niveau, eller indkomstforøgelse feks. gennem dækningsafgift eller grundskatter. I de valgsituationer vælger EL konsekvent det sidste.

Største udfordring

Hvad anser jeres parti for den største udfordring for Roskilde Kommune i de kommende fire år?

Svar:

Sammenhængskraften i vores samfund er udfordret af klimaforandringer, af større og større grad af ulighed, samt af at vi i dag ikke er gode nok til at give vores børn og unge en opvækst og uddannelse der effektivt modvirker negativ social arv. Den største udfordring bliver: At bevare og forøge sammenhængskraften i vores lokalsamfund.

 

Spørgsmål fra Alternativet

Spørgsmål 1 – Grundvand:

Der er fundet rester af sprøjtemidler fra landbruget i Roskildes drikkevand – nærmere betegnet desphenyl-chloridazon i drikkevandet fra Hornsherred. Indtil videre ligger det under grænseværdien, men hvad vil I være med til at gøre i Roskilde Kommune for at sikre, at vi også i fremtiden kan få rent vand i hanerne?

Svar på spørgsmål 1:

I Enhedslisten er vi meget opmærksomme på problematikken med pesticider. Det er en problematik, som ikke bare rammer drikkevandet, men også har en klar negativ indvirkning på biodiversiteten.  Her finder vi også begrundelsen for at Enhedslisten forslog (og fik vedtaget) et forbud mod brugen af pesticider i kolonihaverne, fik sat 2 mio. kr. af til beskyttelse af grundvandet, forslog og fik vedtaget projektet med bistader i Ringparken og nu har forslået at Roskilde Kommune skal rette henvendelse til folketinget, for at få vedtaget et generelt forbud mod salg af pesticider. Det håber vi at byrådet støtter op om.

Spørgsmål 2 – Stress og sygefravær:

Hvordan kan vi minimere stress og sygefravær i kommunens institutioner og skabe bedre arbejdsvilkår for vores ansatte – både i vuggestuer, børnehaver, skoler og plejeinstitutioner og servicetilbud?

Svar på spørgsmål 2:

At reducere stress og sygefravær handler først og fremmest om at skabe ordentlige vilkår for de ansatte i Roskilde Kommune. Det er derfor at Enhedslisten forud for hver eneste budgetforhandling har kritiseret, at et samlet byråd (minus Enhedslisten), har vedtaget at der rulles grønthøsterbesparelser for 25 mio. kr. udover den kommunale forvaltning – hvert år. Det mener vi er en helt forkert vej at gå.
Ordentlige vilkår er til syvende og sidst et spørgsmål om ressourcer og I Enhedslisten vil vi kæmpe for bedre normeringer i vores daginstitutioner og for ordentlige vilkår for vores personale.

Spørgsmål 3 – Skole:

Hvordan kan vi i Roskilde gå foran pædagogisk og læringsmæssigt og skabe en skoletid for vores børn og unge, som alle når de bliver voksne vil tænke tilbage på med glæde – uden at skulle mindes faglige og personlige nederlag og mobning, men derimod med erindringen om givtige fællesskaber og lysten til at lære? Og vil I være med til at få den bæredygtige omstilling meget mere på skoleskemaet f.eks. via arbejde med FN’s bæredygtighedsmål?

Svar på spørgsmål 3:

Vi kan nævne to elementer, der kan være med til at sikre opfyldelse af de målsætninger spørgsmålet opstiller:

For det første, at elever med sammenlignelige behov og udfordringer, uanset hvilken af vores skoler de går på, som udgangspunkt skal have tilbudt samme mængde og kvalitet af normalundervisning, inklusionsindsats og specialundervisning. Dette er desværre ikke tilfældet i dag; der er brug for omfordeling og/eller flere ressourcer.

For det andet, at vi respekterer folkeskolelærernes faglighed. Dels individuelt, ved at åbne op for metodefrihed og ophøre med den nuværende alt for høje grad af detailstyring ovenfra; og dels kollektivt ved at give lærernes faglige organisation medindflydelse gennem den lokalaftale byrådet skylder dem.

 

Spørgsmål fra Liberal Alliance

”Der skal ikke herske tvivl om at LA ønsker væsentlige forbedringer på rigtig mange punkter i Roskilde. Den sikre vejr mod en bundplacering som erhvervsvenlig, de små 100 konkurser på et år, alt for høj dækningsafgift, er blot nogle af de ting som alle i kommunen ville nyde godt af blev forbedret. Vi oplever virksomheder, såvel som privatpersoner, der har rigtig svært ved at kommunikere med kommunen, det er ikke i orden, man skal mødes med åbne arme og tilbud om hjælp. Samtidig skal vi give mulighed for et skabende miljø, iværksætteri, idræt, kunst og kultur.”

Spørgsmål 1:

Hvilke planer har i for Roskilde Kommune så den kan blive en langt mere erhvervsvenlig kommune, set i lyset af at kommunen ligger som nr. 76 ud af landets 98 kommuner?

Svar 1:

Til en start, så er vi ikke enige i det med plads nr. 76. Placeringen kommer fra en DI-analyse der kun ser på nogle få, meget partipolitisk udvalgte, ting af de enormt mange der spiller ind. Derfor er det misvisende, virkeligheden siger noget helt andet. I EL’s perspektiv bliver Roskilde først og fremmest mere attraktiv for erhvervslivet, når kommunen tiltrækker den gode arbejdskraft. Derfor skal vi satse mere på at være en kommune hvor alle velfærds- og uddannelsestilbud er i top. Specielt mht. at skaffe nye unge dynamiske medarbejdere til virksomhederne er det vigtigt at Roskilde får meget mere gang i byens ungdomsliv, og inddrager de unge mere direkte via ungeudvalg o.lign.

Spørgsmål 2:

Hvordan sikrer vi at den enkelte borger reelt har medbestemmelse og indflydelse på de beslutninger det bliver taget og hvordan afskaffer vi unødigt bureaukrati?

Svar 2:

EL er meget enig i de målsætninger der ligger i spørgsmålet. Derfor har EL i byrådet støttet at der er startet et arbejde med ”bureaukrati-begrænsning”. Og allerede før det, har EL i byrådet taget initiativ til at der er blevet indført en ordning med borgerrådgiver (borgerombudsmand), whistleblower-ordning så ansatte anonymt kan rapportere uhensigtsmæssige ting, samt senest indførelsen af mulighed for borgerforslag i byrådet. Men arbejdet stopper naturligvis ikke der. I den ny byrådsperiode skal vi blandt meget andet få skabt en tættere dialog mellem byrådet og de forskellige former for lokalråd.

Spørgsmål 3:

Vi har alle brug for pejlemærker, unge som gamle kan stræbe efter, hvordan får vi Roskilde helt frem i feltet og hvordan skaffer vi midler og skaber muligheder til det, samt sikrer en retfærdig fordeling?

Svar 3:

På den ene side har Roskilde en række stærke sider vi fortsat skal satse på. Bla. ifm. festivalen (Musik og kunstnerisk udfoldelse), ifm. Domkirke og Vikingeskibe (Historie og kultur), samt ifm. de mange uddannelses-institutioner. På den anden side har Roskilde nogle svage sider, hvor det er som om man har sovet i timen, og dem skal vi have rettet op på. En af de nuværende meget svage sider er kommunens ungdomskultur / ungdomsmiljø, som slet ikke står mål med de mange unge uddannelsessøgende. Man ser det meget tydeligt af, at så mange af dem vælger at bo i København selvom de uddanner sig i Roskilde. Også derfor er det vigtigt at Roskilde får meget mere gang i byens ungdomsliv, og bl.a. inddrager de unge mere direkte via ungeudvalg og meget mere.