Henrik Stougaard er død

Henrik Stougaard døde natten mellem 25. og 26. december, 70 år gammel. Han blev medlem af Enhedslisten i 2012. Han havde i mange år repræsenteret SF i Roskilde Byråd, men meldte sig ud på grund af utilfredshed med partiets udvikling. I 2013 blev han valgt for Enhedslisten, som han repræsenterede indtil marts 2021, hvor han valgte at træde ud af byrådet og hellige sig arbejdet i Danmarks Lejerforeninger.