Nej til et budget fyldt med med forringelser

Enhedslistens ordførertale ved 1. behandling af budget for 2019-2022

Det budgetforslag, der i dag er på dagsordenen til byrådets førstebehandling, er et nedskæringsbudget med store reduktioner på driften. 30 mio. det første år, stigende til mere end 58 mio. kr. Allerede derfor er Enhedslisten imod. Mere herom om lidt, men vi er også imod fordi budgetaftalen rummer en hensigtserklæring om ny skolestruktur, som sammenlægger Jyllinge og Baunehøj skolerne og i praksis nedlægger Vor Frue Skole. Dette kan vi hverken være med på i budgetsammenhæng eller sidenhen.

Enhedslisten vil ikke være en del af et budget, der sparer så massivt på velfærden

Det budgetforlig for 2019, der forventes vedtaget af et flertal af Byrådets partier d. 10. oktober, er ikke alene forstemmende uambitiøst på beskæftigelses- og socialområdet, men lægger også op til massive besparelser på ældreområdet. Besparelser, der rammer de borgere i vores kommune, der er mest udsatte – både socialt og økonomisk. Det vil vi i Enhedslisten ikke være med til.

Høstfest i Rønnebærparken

Lørdag den 15. marts stod Enhedslisten for en lille høstfest i Rønnebærparken, et af Roskildes såkaldte udsatte boligområder. Det skete under overskriften “Fællesskab i boligområdet”. Både lokale beboere og folk fra andre dele af byen kom forbi til kaffe- og kagebord, for at gøre et godt køb på loppemarkedet eller for at deltage i debatten om udvikling af boligområdet. Imens underholdt gademusikanten Robert fra Australien.

Sidste nyt: Budgetbehandling udsat

På foranledning af en henvendelse fra Enhedslisten har borgmester Joy Mogensen udsat behandling af budgettet på byrådsmødet i dag. Enhedslisten gjorde tidligere på dagen opmærksom på, at tidsfristerne fastsat i Styrelsesloven ikke ville være overholdt, og at en haste-vedtagelse af det budgetforslag, som endnu ikke var offentliggjort, derfor ville være ulovlig.

Uhørt groft nedskæringsbudget på vej

Enhedslisten røg ud af budgetforhandlingerne mandag aften, lige omkring kl. 21:00, da dagens utroligt langtrukne budgetforhandlinger om skole-temaanalyser blev afrundet. På nuværende tidspunkt kan vi, af respekt for de pågående forhandlinger, ikke gå i detaljer, men socialdemokraternes budgetudspil (som naturligvis er drejebogen pga. partiets absolutte flertal) viser, at der også vil blive “aftalt” nogle for os fuldkommen uacceptable nedskæringer på beskæftigelses- og socialområdet, og helt utilstrækkelige tiltag på klima og miljøområdet.

100 deltog i majmøde

Vi havde et fint 1. maj-arrangement i tirsdags med omkring 100 deltagere – flere end i mange år. Der var god stemning, fællessange, musik med Jacobsen og talere af MF Christian Juhl, Rebecca Søndergaard fra SUF, Theresa Olesen her fra partiafdelingen og Anders Berg-Munch og Bitten Christensen fra 3F Roskilde.