Velbesøgt 1. Maj hos Enhedslisten

Den gamle byrådssal på Stændertorvet var fyldt, da Enhedslisten efter to års coronapause igen kunne afholde sit traditionelle morgenmøde den 1. maj. I år havde vi byrådsmedlem Anna Bondo, folketingskandidat Ibrahim Benli og Ask Højlund fra Rød-Grøn Ungdom på plakaten.

The Mes leverede det musikalske bidrag med sine sociale rocknumre, som passede perfekt til lejligheden, og sørgede endvidere for akkompagnement til ”Når jeg ser et rødt smælde” og de andre fællessange. Desuden var der sange fra Gert & Lykke.

Anna Bondo fremhævede, at kun arbejderbevægelsens aktive kamp har sikret os de rettigheder og levevilkår, vi har i dag, men også i dag 150 år efter den første 1. maj-demonstration i Danmark er der stadig meget at kæmpe for. Man behøver bare gå en tur ned ad gågaden i Roskilde for at finde arbejdsvilkår, som ikke er i orden. Det gælder for eksempel på mange cafeer og restauranter, hvor løst ansatte medarbejdere til de laveste lønninger hverken har sygesikring eller faste arbejdstider.

Ibrahim Benli kom i sin tale blandt ind på krigen i Ukraine og den seneste forsvarsaftale, som koster 18 milliarder kroner mere om året. Når vi ved, at der mangler penge til velfærd, at der er desperat brug for flere ansatte i sundheds- og plejesektoren, at udsatte medborgere – børn som voksne, må undvære den hjælp, de har brug for for at komme videre i livet, så det både hovedløst og meningsløst, at ressourcerne skal gå til oprustning og mere militær, sagde han.

Ask Højlund fokuserede på klimakrisen og de katastrofer, som den allerede har forårsaget, men som kun vil blive værre, hvis ikke der handles nu. Det er noget, som i den grad optager ungdommen. Alle anerkender i dag, at vi er nødt til at reducere udledningen af drivhusgasser, men det går alt for langsomt, sagde han. Danmark er er et af de lande, som har det største klimaaftryk per indbygger. Vi  må og skal ikke bare snakke, men handle nu. Hver især kan vi gøre noget, men de nødvendige løsninger kræver politisk handling og et internationalt samarbejde.

***

Her er Ibrahim Benlis tale:

Kære Allesammen!

 

Det er dejligt at vi efter to år igen kunne samles for at fejre og markere vores stærke fællesskab. Det er i dag vi skal huske hinanden på, hvor vigtigt det er, at vi fortsat skal kæmpe for vores rettigheder og den samfundsmodel, hvor både arbejdstagere og dem der uden for arbejdsmarkedet tilbydes ordentlige og rimelige vilkår.

 

Men først vil jeg dele en oplevelse med jer. Præcis for 21 år siden i dag mødte jeg op i Fælledparken for at opleve 1. maj for første gang i Danmark. Jeg må indrømme at oplevelsen lignede mere eller mindre et kulturchok. Sammenlignet med 1. maj arrangementer i Ankara i Tyrkiet i min studietid, hvor konfrontationer mellem fremmødte og politiet med tåregas og knipler som faste komponenter, var 1. maj i Fælledparken ren hygge og fest. Min komparative men samtidig meget naive analyse af 1. maj hhv. i Ankara og i Fælledparken var, at jeg tænkte, at man i Danmark nok lykkedes med kampen for bedre arbejdsvilkår. Derfor var der gode grunde til at feste og drikke hel masse af bajer :). 21 år efter kan jeg dog konstatere, at kampen for bedre løn- og arbejdsvilkår i Danmark er langt fra at være overstået, for der er rigtig meget at kæmpe for.

 

Tag bare ligeløn problematikken. Man skulle tro at det er løgn, men desværre er det en kendsgerning, at vi i Danmark i år 2022 fortsat kæmper med et ligeløn-problematik. Et problem, der ligger til grund for, at vi som samfund konsekvent underbetaler alle de faggrupper, der klassisk var varetaget af kvinder. Denne pinlige tilgang til lønhierarki stammer fra en politisk vedtagelse på Christiansborg i 1969, såkaldte Tjenestemandsreformen, hvilket jeg synes er en skamplet på kampen for ligestilling på arbejdsmarkedet. I Enhedslisten mener vi derfor, at det er på tide, at man udviser et politisk ansvar ved at give et lønløft til førnævnte underbetalte grupper. I Enhedslisten bakker vi op de bevægelser, der kæmper for ligeløn. Vi vil som parti afsætte 5 mia. kr. til en lige- og lavtløns pulje. Det gør vi for at tage det politiske ansvar på os, og sikre det første skridt i retning af ligeløn i Danmark.

 

På lige fod med kampen for lavtlønnede faggrupper, er der i den grad også behov for, at vi som samfund sikrer velfærdsmedarbejdere bedre løn-  og ordentlige arbejdsvilkår.  Fordi de hårdtarbejdende velfærdsmedarbejdere fortjener det. Bedre løn- og arbejdsvilkår er desuden en nødvendighed, hvis vi ikke skal mangle sygeplejersker, jordemødre, pædagoger og omsorgsmedarbejdere også ude i fremtid. Mange års nedskæringer i velfærden, der blandt andet har resulteret, at velfærdsmedarbejder i dag løber stærkere. Dette er årsagen til at færre og færre søger ind på uddannelserne, imens en stor del af velfærdsmedarbejder vælger at forlade deres fag. Hvis ikke vi vender udviklingen, kommer vi til mangle tusindvis velfærdsmedarbejdere, som er forudsætningen for at holde vores velfærdssamfund kørende. På nuværende tidspunkt har vi for eksempel omkring 5000 ubesatte sygeplejerskestillinger, imens vi i løbet af næste år kommer til at mangle 40.000 medarbejdere i ældreplejen.

 

I løbet af sidste tre år, hvor vi har været en del af det røde flertal, blev der sat penge af til flere ansatte i ældreplejen og psykiatrien, minimumsnormeringer i vores daginstitutioner, bedre forhold i vores folkeskoler og ekstra sygeplejersker til hospitalerne. Men alt tyder på, at der fortsat er brug for at gøre mere, hvis vi skal fremtidssikre vores velfærdssamfund.

 

Jeg er dog bange for at den milliardregning, som vi samfund skal betale for en hovedløs militær oprustning, kommer til at betyde at velfærden i de næste mange år vil blive udsat flere nedskæringer.  I Enhedslisten synes vi nemlig ikke, at svaret på Putins angrebskrig skal være at man vælger at give fart på våbenkapløbet. Vi bør hellere give fart på den grønne omstilling, hvis vi skal gøre os uafhængig af Putins gas, der i dag har taget hele Europa som gidsel.

 

Kære Mette Frederiksen, Krigen i Ukraine har blot bekræftet det akutte behov for at investere massivt i grøn omstilling og i vedvarende energikilder i stedet for at give Co2-rabatter til Ålborg Portland, som er den mest klimabelastende i virksomhed i landet. Vi er mange, der ikke kan forstå, hvorfor du vil hægte dig fast på Portland, før nogen får lov til at lukke den. Vi håber og insisterer på at du stopper med at sætte industriens konkurrenceevne højere end behovet for en akut og hurtigere grøn omstilling.

 

Som samfund udviser vi i disse dage eksemplarisk solidaritet med det ukrainske folk, der flygter fra Putins angrebskrig. Hverken ukrainerne eller for den sags skyld andre flygtninge, der flygter fra krig og ødelæggelser skal mangle vores solidaritet og vores hjælp. Det er det, Danmark skal være kendt for. Danmark skal være kendt for at være det land, der behandler alle flygtninge lige og retfærdigt og ikke skelner mellem hvilket land, man er flygtet fra. Danmark skal ikke være det land, der eksporterer sine flygtninge til et udemokratisk afrikansk land som Rwanda og dermed påstå at vi tager ansvar for verdens flygtninge. Det er hyklerisk, umenneskeligt og utilstedeligt.

 

Afslutningsvis vil nævne at kampen for en værdig og anstændig behandling af ledige og sygemeldte ude på jobcentrene er vigtig at huske hinanden på i en dag som i dag.

Den høje konjunktur efter corona krisen har medvirket til at ledigheden er faldet markant i hele landet også blandt de såkaldte langtidsledige. Dette bekræfter blot, at borgerlige partiers nedladende retorik om arbejdsledige, der ofte beskyldes for at være dovne, der ikke gider tage et arbejde er ren og skær en manipulation, der kun tjener borgerliges dagsorden. Den samme retorik har i mange år mistænkeliggjort sygemeldte borgere, der blev sendt til rundt fra et afklaringsforløb til det andet. Vi skal sammen bekæmpe denne uanstændige retorik og den uværdige behandling af folk, der står uden for arbejdsmarkedet. Det skylder vi dem. Til sidst men ikke mindst har vi sammen en opgave om at afskaffe fattigdomsydelserne. I en tid, hvor fødevare- og energipriser ryger helt i vejret, har ledige og sygemeldte borgere meget svært ved at få enderne til at hænge sammen, imens tusindvis børn dermed vokser op i fattigdom i et rigt land som Danmark.

 

Lad os sammen skabe et bedre og mere retfærdig samfund! Det kan vi, hvis vi kan stå sammen!

 

Rigtig god 1. maj!