Som optakt til et velbesøgt medlemsmøde om Israel-Palæstina-konflikten delte Enhedslistens aktivister flyers ud på Roskilde Station med opfordring til at deltage i en soldiaritets-demonstration i København den 15. maj.
Her er historien om Nakba, som var anledning til demonstrationen:
Nakba
Oprettelsen af Israel 15. maj 1948 blev palæstinensernes Nakba = Katastrofe. FN havde besluttet, at der skulle oprettes to stater. En palæstinensisk og en jødisk med Jerusalem som internationalt overvåget, fælles by. Men zionisterne afventede ikke FN, udråbte staten Israel og indlemmede samtidig store dele af palæstinensernes andel.
I 1947/48 fordrev zionisterne nær ved 800.000 palæstinensere, ødelagde 531 landsbyer og likviderede flere hundrede palæstinensiske mænd, kvinder og børn. Alt af værdi blev kørt bort på ladvogne. I dag 70 år senere foregår fordrivelsen fra Jerusalem og Vestbredden stadig med husnedrivninger og udvisninger og millioner af palæstinensere lever stadig i flygtningelejre i Gaza, på Vestbredden, i Libanon, Jordan og Syrien. De har intet statsborgerskab og ingen udsigt til en ligeværdig fremtid.
Palæstinensernes ret til at vende tilbage
”Move to return” kalder palæstinenserne i Gaza deres oprør langs grænsen til Israel, hvor de i disse uger fra deres ”åbne fængsel ” demonstrerer med livet som indsats, men skydes ned af israelske skarpskytter. De påkalder sig retten til at vende tilbage til deres hjem, sådan som det er lovet dem i FN-resolutionen fra december 1948. Den siger, at palæstinensiske flygtninge har ret til at vende tilbage. I artikel 11 slås det fast, at de palæstinensiske flygtninge, som ønsker at vende tilbage til deres hjem og leve i fred med deres naboer skal have ret til at gøre det. Både de som vender tilbage, og de, som vælger at bosætte sig et andet sted, skal have ret til kompensation. Krav på at vende tilbage lever stærkt i de palæstinensiske samfund ikke mindst blandt de, der som statsløse stadig lever i flygtningelejre.
Ingen fred uden retfærdighed
Der bliver ingen fred uden retfærdighed, og det betyder, at alle skal have lige rettigheder, og at retten til at vende tilbage skal respekteres. Der er mange forhold, som skal tages i betragtning, og som kan gøre en tilbagevenden kompliceret. Det drejer sig både om psykologiske og materielle forhold. Mange israelere, som har deltaget i krig og undertrykkelse af palæstinensere, skal overvinde deres skam. Men de vil selv komme fri af deres rolle som undertrykkere. Det skal kunne lade sig gøre.
Arr. Palæstina Initiativet, Palæstinensiske foreninger i Danmark og Enhedslistens Palæstinaudvalg
