Susanne Lysholms tale i Byens Hus

  1. Maj tale 2019 v. Susanne Lysholm Jensen

 

Indledning

Vi har højkonjunktur i Danmark – ledigheden har ikke været lavere i mange år. Virksomhederne skriger på arbejdskraft. Ledige, der har haft svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, får job.

Det ville være skønt, især på en 1. maj, at kunne fortsætte den gode historie.  At vi med opsvinget har fået styrket vores velfærd – har fået overskud til at tage os af de mennesker i vores samfund, der har brug for en hjælpende hånd. De mennesker, der er syge eller nedslidte – vores børn – vores ældre – dem, der er flygtet fra krig og ødelæggelse.

Desværre oplever vi det modsatte.

Fattigdommen og uligheden stiger. I dag lever 64.000 børn i fattigdom.

Flere og flere skubbes ud på kanten af vores samfund. Det mærker man på herberger og på væresteder for socialt udsatte.

Børn og unge mistrives – flere og flere lider af angst.

Syge og ledige udsættes for et ydmygende kontrolregime.

Pensionsalderen sættes op –så nedslidte tvinges til at blive længere på arbejdsmarkedet

Den sociale tryghed er godt og grundigt ved at blive sat over styr.

Også medarbejderne i den offentlige sektor mærker den udvikling. Der er mindre plads til deres faglighed. De har flere og flere sager – flere og flere borgere, som de skal tage sig af – uden at ressourcerne følger med.

Sygeplejesker, sosu’er, lærere, pædagoger – bare for at nævne nogle af dem, vi i Enhedslisten kalder hverdagens helte. De knokler for vores fælles velfærd.

De borgerlige kalde dem en belastning – en udgift, som skal effektiviseres, optimeres, produktionsforbedres, budgetforbedres – forskellige ord for besparelser og for nedskæringer.

De forsøger at sælge historien om, at den private sektor kan producere bedre og billigere velfærd – at konkurrenceudsættelse, udlicitering og privatisering er svaret på alt.

Et hav af krav, love og reguleringer – både fra folketinget og fra EU – understøtter den udvikling.

En udvikling, der ikke alene underminerer vores velfærdssamfund, men også udhuler vores demokrati. Mange demotiveres af det tunge bureaukrati og oplever, at det er svært at få reel indflydelse på de beslutninger, der bliver taget.

 

Roskilde Kommune

Presset på vores fælles velfærd mærker vi tydeligt i kommunerne.

Det er her de mange reformer og nedskæringer skal udmøntes.

Det er her, man oplever at få flere og flere opgaver – uden at pengene følger med.

Det er her, man oplever dagligt at må gå på kompromis med sin faglighed – og ikke give en borger den støtte, der er brug for.

Det er her, man oplever at måtte sige farvel til kollegaer – enten fordi de er gået ned med stress eller fordi, de er blevet fyret.

Det er her, man oplever stigende mistrivsel på arbejdspladsen.

Roskilde Kommune har – på linje med de øvrige 97 kommuner i landet – taget ansvaret på sig. De har forstået opgaven – nemlig at levere mere velfærd for færre penge.

Det har i praksis betydet serviceforringelser – som især rammer de mere udsatte og sårbare borgere.

Det har også betydet en kortsigtet kassetænkning – hvor der er mere fokus på den økonomiske bundlinje i næste års budget, end på de konsekvenser, besparelserne har for de borgere, der bliver ramt.

Det har man kunnet mærke på voksensocialområdet, der igennem mange år har været underfinansieret – på trods af, at man kunne forudsige stigende udgifter på området – hvert eneste år.

Det har man kunnet mærke på beskæftigelsesområdet – hvor manglende refusioner – bl.a. som resultat af regeringens og DF’s vækst- og erhvervspakke, der med et tag fjernede refusion på den aktive beskæftigelsesindsats – dvs. den indsats, der hjælper de mennesker videre, der har andre udfordringer end bare det at mangle et job.

Det har man kunnet mærke på skolerne – der i forbindelse med sidste års budget blev kastet ud i en tumultarisk omorganisering og omstrukturering – der har skabt usikkerhed og uro på et område, der stadig slås med efterveerne af en skolereform – hvor lærerne blev kørt over.

Det skal samtidig ses i lyset af, at man i Roskilde – i modsætning til mange andre kommuner – ikke har formået at indgå en læreraftale. Det har socialdemokraterne og flertallet i Byrådet ikke ønsket.

De sidste års fattigdomsreformer og den økonomiske spændetrøje regeringen lægger ned over kommunerne, griber drastisk ind i almindelige menneskers hverdag og i dagligdagen for de ansatte i kommunerne.

For mange borgere handler det ikke bare om at få næste års budget til at stemme – det handler om hvilket liv, de får mulighed for at leve – på den lange bane – hvis de får den rigtige støtte.

Budget 2020

Roskilde hører til en af landets 10 rigeste kommuner. De sidste mange år har der ved årets afslutning ligget omkring 500 mio. kroner i kassen. Beholdningen er nu faldet til 200 mio.

De borgerlige anklager socialdemokraterne for at have sat kommunens solide økonomi over styr. Socialdemokraterne forsvarer sig med, at pengene er brugt helt bevidst til kloge, langsigtede investeringer.

De glemmer at gøre opmærksom på, at det er besparelser på kernevelfærden og overskud på driften, der har sikret en velpolstret kommunekasse.

Det er dette overskud, der i Roskilde er brugt til de store anlægsinvesteringer, vi har set gennem de sidste år: Stændertorv, svømmehal, Musicon, springcenter og P-hus – bare for at nævne nogle.

Det kan ikke komme bag på nogen i Byrådet, at kassebeholdningen er mindre, end den plejer at være. Alligevel er både socialdemokraterne og de borgerlige gået i selvsving.

Der er lagt op til store besparelser i 2020; 125 mio. kr. skal der findes på de store velfærdsområder – især børnene, de ældre og integrationsborgere vil blive ramt.

Socialdemokraterne har fremtvunget en budgetproces, hvor et flertal i Byrådet allerede har besluttet at fyre 20 administrativt ansatte. De øvrige spareforslag skal vedtages senest i maj. En proces, der i praksis hægter medarbejdere og høringsparter af.

”I Roskilde Kommune er arbejdsglæden og det psykiske arbejdsmiljø i disse dage under pres”, stod der i går i et læserbrev i Roskilde Avis.

Læserbrevet er skrevet af en frustreret formand for HK Kommunal Sjælland. Han er ikke alene frustreret over udsigten til fyring af 20 medarbejdere. Han er også frustreret over den manglende respekt over for de kommunalt ansatte.

Ifølge HK formanden var der ellers store forventninger til dette års budgetproces. Fra Byrådet var der lagt op til en høj grad af inddragelse – at man havde brug for medarbejdernes input – brug for deres faglige ekspertise.

”Derfor var forundringen dobbelt, da økonomiudvalget på sit sidste møde, dog uden stemmer fra Enhedslisten, enstemmigt støttede direktionens forslag om, at der med et snuptag skulle fyres minimum 20 administrative ansatte” – skriver HK formanden.

Enhedslisten i Byrådet

I Enhedslisten finder vi de bebudede besparelser for helt urimelige, unødvendige og uansvarlige.

Roskildes økonomi hænger fint sammen.

Det er politiske prioriteringer – hvor mange penge, der skal ligge i kassen – hvor meget der skal investeres i anlæg og hvor meget i drift – om man foretrækker at skære på velfærden eller give skattelettelser

Vi ønsker at investere i mennesker – vi har råd til det – hvis vi vil.

Det er ikke alene godt for borgerne – men også for kommunen på den lange bane.

Vi skal lytte til vores borgere. Alle skal behandles med respekt og værdighed.

Vi har i Enhedslisten støttet op om nedsættelse af et Udsatteråd – er råd, der har fået både hørings og initiativret. Vi har store forventninger til, at de Udsatte endelig har fået en stemme i Roskilde.

Vi vil fortsat presse på, så vi får en læreraftale – og vi vil støtte op om kampagnen ’Hvor er der en voksen’ – forældreinitiativet, der kræver bedre normeringer i vores daginstitutioner.

Vi vil fortsat insistere på at give alle borgere en chance. Er man på kontanthjælp og er ved at blive ramt af 225 timers reglen, skal man sikres et af de småjobs, der på Enhedslistens initiativ er blevet etableret i kommunen. Bl.a. på materielgården i tæt samarbejde med 3F. Det har vist sig at virke og hjælpe folk videre.

Vi vil insistere på, at der investeres i opkvalificering og videreuddannelse af ledige og ufaglærte, så de får fast fodfæste på arbejdsmarkedet.

Vi vil fortsat insistere på, at vi i Roskilde tager godt imod nye medborgere – både flygtninge og borgere med anden etnisk baggrund, der skal bo i vores kommune.

Vi vil bort fra de kortsigtede løsninger – og insistere på investeringer i forebyggelse.

Der skal investeres, så der bliver færre sager pr. medarbejder. Det er der gode erfaringer med i det fremskudte jobcenter i Rønnebærparken.

Og så skal borgernes egne erfaringer og egne ressourcer inddrages. Det sikre de bedste løsninger.

 

Solidaritet og sammenhold
Vi håber på et så godt Folketingsvalg – at vi denne gang kan presse Socialdemokratiet i en mere rød og grøn retning.

Skal vi sætte en ny dagsorden – på det sociale område og på flygtningeområdet – og effektivt gøre noget ved klimaforandringerne – har vi også brug for flere progressive og venstreorienterede kræfter i EU. Forhåbentlig får både Enhedslisten og Folkebevægelsen et godt valg til Europa parlamentet.

Der er brug for de gamle dyder som solidaritet og sammenhold, hvis vi skal lykkes med at få skabt en mere social og bæredygtig verden.

Verden kan forandres – men som Michael Wiehe skriver – så har vi et ansvar for at den bliver god.

Afslutningsvis vil jeg invitere jer til at synge med på Finn Sørensen fortolkning af Michael Wiehes sang: Vem om inte vi?

Og vil ønske jer alle en god 1. maj.