Socialdemokrater blokerer lokal undersøgelse af børnefattigdom

Vi ved, at børnefattigdommen stiger i alle landets kommuner. Vi ved, at Socialdemokratiet gik til valg på bl.a. at bekæmpe børnefattigdommen. Vi ved, at Mette Frederiksen vil være Børnenes Statsminister. Vi ved, at Mette Gjerskov, vores lokale socialdemokratiske folketingsmedlem, finder der vigtigt, ‘at vi straks går i gang med at arbejde for de fattigste børn’. Nu ved vi også, at det bare var og er smukke ord for Socialdemokraterne i Roskilde Byråd.

Igen et socialt skævt budget for 2018

Hvis man hører til de borgere i Roskilde, der på den ene eller anden måde har det svært socialt eller økonomisk – eller man er ansat i kommunen på beskæftigelses- og socialområdet – så er det budget, som S, V, SF, C og B er blevet enige om at sende i høring for 2018, meget deprimerende læsning. Det er i hvert fald ikke kernevelfærden, der fylder.