Hvorfor insisterer Socialdemokratiet på et sparebudget, når det er muligt at lave et budget uden forringelser?
Før byrådet gik på sommerferie var der katastrofealarm: Prognosen lød, at der i Roskilde var udsigt til at kassebeholdningen over de næste par år ville falde langt ned under nul. – 150 millioner kroner blev nævnt. Hen over sommeren dukkede der imidlertid uforudsete indtægter op, som forbedrede budgettet ganske betydeligt, blandt andet mere end 300 millioner fra mellemreguleringerne med staten —– kort sagt betød den nye prognose, at det kan lade sig gøre at undgå forringelser i budgettet for næste år.
Alligevel har alle partier – undtagen Enhedslisten – aftalt et budget med store forringelser. Enhedslisten har til gengæld med et alternativt budgetforslag vist, at forringelser kan undgås meget enkelt, blandt andet ved at drosle en smule ned på ikke-specificerede anlægsudgifter, ved at indregne indtægten fra allerede forventede ejendomssalg, og ved at forlænge perioden for stabilisering af kassebeholdningen fra 2 til 3 år. Ved at acceptere en lille skattestigning – for hver borger i gennemsnit 17 kr. om måneden, kan vi endda samtidig afsætte 20 millioner ekstra årligt til det underbudgetterede voksensociale område.
Når Socialdemokratiet har sat sig i spidsen for at skære 55 millioner i serviceudgifter til ældre, daginstitutioner, specialundervisning, handicappede, skoler mv. kan man dårligt se det som andet end en teaterforestilling i Roskilde Byråd med Tomas Breddam i hovedrollen. En forestilling, der er lige så gammel som det kommunale selvstyre, og som handler om at spare så meget i år, at der sikres rigeligt med penge i kassen næste år til at dele gaver ud – forud for kommunalvalget i november.
Men det kan vel ikke være rimeligt, at børn, ældre og socialt udsatte skal betale for Socialdemokratiets valgchancer?
Åge Skovrind
Medlem af Enhedslisten
