Mange tak til alle I, der har skrevet høringssvar til budgetforliget. Der er mange meget relevante og konstruktive pointer at hente – og der er mange af de bekymringer, som høringssvarene også giver udtryk for, som vi deler i Enhedslisten.
Grundlæggende er det helt grotesk, at vi i Roskilde kommune bliver tvunget ud i at skulle lægge store besparelser ind i budgettet – selvom vi har pengene. Den budgetlov, som kommunernes økonomi har været underlagt siden 2014, har som konsekvens, at der hvert år centralt fra bliver lagt et loft over hvor mange penge, man må bruge.
Besparelserne kommer vupti. Ting, der er sat i gang, bliver sat på pause på grund af besparelser…. Ja – det er sådan det er – og det er det, vi har oplevet på den borgernære service i årevis!
Der bliver lagt et loft over, hvor mange penge, man må bruge på anlæg – altså nybyggeri, renovering af bygninger, idrætsanlæg, veje osv.
Der bliver også lagt et loft over, hvor mange penge, man må bruge på kommunens drift – på arbejdstimer, der går til at udføre opgaverne i hjemmeplejen, i daginstitutioner, på skolerne, til vejvedligeholdelse, til busruter, til udvikling af klimarigtig energi, til rejsning af skov uf udvikling biodiversitet, som beskytter vores grundvand, til forebyggende indsatser for de mange borgere, der har brug for støtte, osv, osv.
I år havde vi penge nok til, at vi ikke behøvede at spare – Men de lofter, der blev dikteret ovenfra, gav et scenarie, der tvang os ud i at spare 46 mio. på anlæg og 67 mio.. på driften. Penge, som vi skal putte i kassen i stedet for at investere dem i at tage os af – og forebygge i forhold til – de store udfordringer, vi har – særligt på klimaområdet og på borgernes – børnenes, de unges, de udsatte, de ældre.
Enhedslisten stemte i sin tid – i folketinget – imod budgetloven. Vi gik også imod det forsvarsforlig, som i år var en af årsagerne til, at man hele vejen rundt nu skal reservere økonomi til flere våben – og dermed få mindre økonomi til overs til de kerneopgaver, vi skal løse. Enhedslisten gik heller ikke med ind i den øknonomiaftale, der i foråret blev indgået mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.
Vi stemte imod disse tre beslutninger, som – efter Enhedslistens overbevisning – lægger ødelæggende begrænsninger på kommunernes muligheder for at løfte opgaven tilfredsstillende og ansvarsfuldt. Opgaver vi – også i Roskilde – skal løse i forhold til både den livsvigtige borgernære service og også i forhold til den helt fornuftige investering i kommunens bygninger, i gode faciliteter for idrætten, for musikken, for kunsten, i gode løsninger for en klimavenlig og praktisk velfungerende infrastruktur for de stadigt flere borgere, der bor i Roskilde.
Derfor var det også svært for os at skulle se os indgå et budgetforlig med udgangspunkt i de præmisser, vi er så inderligt imod.
De forskellige udvalg blev før de endelige forhandlinger bedt om at finde besparelser… og det blev meget tydeligt, hvilke konsekvenser spareøvelsen kunne få for den vigtige indsats, vi som kommune skal gøre for at støtte flest mulige i at have gode livsvilkår.
Så vi besluttede at gå ind i kampen – og præge budgettet på en måde, så vi fik fjernet en stor del af besparelserne på den borgernære service og flyttet den i retning af anlæg. Det er et valg mellem pest og kolera – men, det er også et valg, hvor vi trods alt kan se os selv i øjnene – særligt i en tid, hvor byggebranchen er ramt af højere udgifter, lange leverancer og mangel på hænder til at få udført arbejdet.
Vi pegede på, at vi kunne kalde nogle af de opgaver, der lå under drift – for anlæg. Med den øvelse kunne vi nemlig skabe mere luft til at bruge flere penge på driften. Og vi gik konkret til værks, brugte mange timer på at gennemtrevle kommunens budget på anlægsområdet, viste, hvordan øvelsen kunne gøres, og pegede på, hvilke anlæg der kunne skubbes eller undlades, uden det gik ud over det mest vigtige – som f.eks. plads til institutioner og skoler.
Vi pegede også på, at vi med vores gode økonomi skulle udfordre det loft, der var meldt ud til os. Kommunerne bliver straffet samlet, hvis man samlet set budgetterer med flere penge… men hvis vi ikke udfordrer loftet lidt og bare klapper hælene sammen og på forhånd lægger pengene i kassen, så misser vi – efter vores overbevisning – en mulighed for at bruge den sunde fornuft – og skabe mere rum for at kunne komme de økonomiske udfordringer – som vi ved, vi kommer til at støde på – i møde.
Og vi synes, vi lykkedes med det!
Og så tilbage til høringssvarene:
Vi er glade for, at der fra rigtigt mange sider udtrykkes tilfredshed med, at budgetforligspartierne har gjort en stor indsats for så vidt muligt at undgå besparelser på driften. Og vi er glade for, vi også har kunnet prioritere nogle særlige områder -i forhold til børn og unge og i forhold til klima og biodiversitet, som Torben fra SF og Gitte fra Socialdemokratiet også har peget på.
Vi har taget noter fra alle høringssvar – og vil bruge nogle af de mange pointer, der er kommet frem igennem dem.
Som sagt deler vi de bekymringer, som flere høringssvar også peger på:
Jeg vil pege nogle af dem her:
1: Jobcentret
Besparelsen på jobcentret på 2,4 mio. kr. Der er færre arbejdsløse nu end tidligere, så besparelsen er såkaldt konjunkturbestemt, men der har i mange år været brug for en særlig indsats til de af os, der lever med psykisk sygdom og/eller lever med et handicap. Vi ved, at jobcentret arbejder målrettet med det – og herfra en anderkendelse af det gode – og for os at se – helt nødvendige arbejde.
Vi havde gerne set, at vi fra politisk hold havde prioriteret dette arbejde økonomisk ved at lade de 2,4 mio. blive i jobcentret – og så øremærke dem denne særlige indsats.
I Enhedslisten lykkedes vi ikke med at komme i mål med dette – det er vi rigtigt ærgerlige over.
Til gengæld har vi fået forligspartierne med på at vi i forligskredsen vil have en særlig opmærksomhed på det. Vi er her inden 2. behandlingen levet enige om en formulering, der lyder sådan:
Forligspartierne er enige om fortsat at styrke og følge det gode arbejde, med at støtte de særligt udfordrede, borgere med psykisk sygdom og borgere med handicap i at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og at besparelserne derfor ikke må gå ud over de svageste, herunder psykisk syge, borgere. Området følges tæt, og såfremt forudsætningerne for besparelsen ikke holder, er forligspartierne rede til at drøfte situationen.”
- Skolernes økonomi:
Fra skolernes side – både fra skolebestyrelserne og fra Medarbejderudvalgene lyder det: Selvom der tilføjes 3,4 mio. til skoleområdet – er skolerne max pressede af kombinationen af, at der gennem mange år har været besparelser, samtidigt med der har været øgede udgifter til specialundervisning. Der er store ønsker om at gense den model, vi tildeler økonomi til skolerne ud fra for at se, om det kan gøres mindre sårbart, når skolerne står med opgaven at give et barn et særligt tilbud. Derfor er vi også tilfredse med, at vi i budgetforligskredsen er blevet enige om:
”Budgetforligspartierne er enige om, at der skal udarbejdes en model for, hvordan skolerne fremover årligt får en regulering i budgettet, der modsvarer antallet af elever med behov for specialundervisning.”.
- Det specialiserede børne- og ungeområde.
I et af høringssvarene står der: ”Der ønskes et realistisk budget til det specialiserede børne- og ungeområde, som for tiden vedvarende er underbudgetteret. Dette vil styrke de tidlige forebyggende indsatser, hvilket på sigt muligvis kan medvirke til at sænke udgifterne på voksensocial-området.” I Enhedslisten kan vi ikke være mere enige.
Og vi kan ikke snakke om det specialiserede område uden at snakke om antallet af personaler og antallet af kvalificerede personaler i daginstitutionerne. Ligesom vi ikke kan snakke om det specialiserede område uden at snakke om de rammer, skoler, SFO og klubber har for at kunne skabe de bedst mulige rammer for børnene.
- Ledelse på rådhuset.
I høringssvarene udtrykkes der også bekymring for, at der skal spares for 5 mio. kroner på ledelse på rådhuset, og vi bliver bedt om, at der bliver lavet den bedst mulige strategi for dette, så det ikke giver for store dønninger ud i systemet. Heller ikke denne besparelse var et ønske fra Enhedslistens side. Vi og de andre budgetforligspartier vil følge den proces, der bliver sat i gang – hvor der vil blive lagt vægt på tydelighed i forhold til, hvem der refererer til de forskellige ledelseslag.
- Voksen-socialområdet
Det er godt, at vi fra og med 2023 har et budget, der som udgangspunkt er 34 mio. kr. højere end udgangspunktet for dette år 2022. Det har byrådet samlet vedtaget, efter vi flere år i træk har måttet give en efterbevilling, fordi området tidligere – set ud fra Enhedslisten – blev ramt for hårdt af nedskæringer, vel vidende at behovet ville være opadgående. Der bliver i høringssvarene udtrykt bekymring for, at det er sårbart – og at vi meget let risikerer, at der kommer endnu et øget pres på dette område. Også denne bekymring deler vi.
- Ældreområdet
Som vi også nævnte det – i forbindelsen med 1. behandling af budgettet – forstår vi også ærgrelsen over, at klippekortfunktionen på vores plejehjem blev skåret væk. I høringssvarene nævnes det – og samtidigt nævnes også en tilfredshed over, at vi har taget fat på det, vi kalder ”sund aldring” som er en årlig begrænsning af de midler, vi får centralt fra til ældreområdet. I 2023 neutraliserer vi denne begrænsning. 4,9 mio. kr. handler det om. De 4,9 mio. rækker ikke i årene fremover, hvor begrænsningen vil være større. Men vi har taget fat i det – og vil forfølge det fremover.
- Klima- og miljøområdet.
Tænk at man i disse tider var tæt på at nedlægge busruter! Vi er i en tid, der skriger på øget offentlig transport og mindre bilisme… Det undgik vi – og det er der også flere, der udtrykker glæde for….
Det er helt afgørende, at vi sætter endnu mere på fokus på klimaet – og at vi sætter endnu mere fokus på biodiversiteten. I går holdt vi fest, fordi vi kunne indvie en udvidelse af Himmelev Skov. Det er win, win, win… for CO2 aftrykket, for biodiversiteten, og for vores grundvand. Det er en god historie – og samtidigt er det et lille hjørne – der skal meget mere til….!
- Anlæg
Der er naturligvis høringssvar, som går på bekymringer for – og ærgrelser over, at vi beskærer anlægsbudgettet, så meget som vi gør.
I disse klimatider er det vildt vigtigt, at vi tænker os om hver gang, der skal bygges nyt – og det er vigtigt, at de anlæg, vi laver, understøtter et bedre klima, en højere grad af biodiversitet og en højere grad af håndtering af de konsekvenser, det ændrede klima giver.
Det betyder ikke, at vi ikke skal lave anlæg. Vi deler ærgrelsen over, at vi må give mindre til idrætsfaciliteter og må udskyde bygningsforbedringer på f.eks. de musiske skoler.
Tænk, at vi bliver tvunget til at lægge penge i kassen…… når der er så mange udfordringer, vi kunne tage os bedre af!
Tænk, at vi ikke kunne investere dem i god service – i klimaet – i forebyggelse.
Når vi nu blev tvunget til at lave et budget med besparelser – står vi ved det forlig, vi fik lavet – hvor det lykkedes at tage valget – at prioritere driften – for at kunne give den bedst mulige service under de givne rammer – vel vidende, det gik ud over vores muligheder for at prioritere anlæg højt de kommende år.
Som sagt er der mange høringssvar, som fremhæver dette – og det understøtter os i, at vi gjorde det rigtige.
Den udfordring, som ligger hævet over alt andet – bortset fra klimaproblematikken, som er alt overskyggende – det er vores udfordring med at have et stabilt, velkvalificeret personale. Det er et problem i hele landet… Men når man ser på Roskildes placering, økonomi, kultur, natur, erhverv, befolkningstilvækst osv.- så er vi ikke gode nok til at holde på – og tiltrække det gode personale. Det kan vi gøre meget bedre.
At vi i budgetforligskredsen valgte som vi gjorde – at vi langt hen ad vejen undgik nedskæringer på driften – er vi i Enhedslisten helt overbeviste om, vil understøtte en forstærket fastholdelse og rekruttering.
Vi rækker hånden ud til medarbejderne med en erkendelse af, at man ikke kan præstere godt nok, hvis vi skærer yderligere ned. Og medarbejderne giver deres hånd igen – gennem de høringssvar, der er kommet. Der er lagt en grund for et samarbejde om den fælles sag. Det skal vi i den grad bygge videre på. Vi vil fra Enhedslisten side gøre vores for at der fra politisk side bliver taget ansvar for at holde fast i den linje.
