Efter høringsfasen dumper der en mail ind fra borgmesteren om en præcisering og tillægsaftale til Budgetforlig for 2018 for Roskilde Kommune. Jeg tænkte, at lige som sidste år havde man pludselig fundet nogle flere penge til at understøtte kontanthjælpsmodtagerne – eller – at det har gjort indtryk, at flere høringsparter advarer mod at spare på misbrugsområdet eller på voksenhandicapområdet.
Men der blev jeg skuffet: Det bliver godt nok præciseret, at hjemløse også skal være en del af målgruppen for den boligpakke, der er en del af budgetforliget. Og så skal der evalueres på den fremskudte jobindsats i æblehaven/Rønnebærparken, og endelig skal der afholdes en konference i foråret, så det nye byråd kan orienteres om og debattere boligsociale tiltag i andre kommuner – punktum!
Ikke en krone er der sat ekstra af til socialområdet – for igen er det et spørgsmål om prioritering – for når man læser videre i tillægsaftalen, så er forligspartierne enige om at afsætte 2 mio. ekstra til et børnekulturhus, og sørme om der ikke også lige skal reserveres yderligere 2,5 mio. kr. af udviklingspuljen i 2019 til samme hus.
Og ikke nok med det – men der afsættes lige 4 mio. kr. ekstra på kultur- og Idrætspuljen i 2019.
Så et budgetforlig, der i forvejen var socialt skævt – har lige fået et ekstra hak i den forkerte retning med tillægsaftalen.
Man har endda fastholdt besparelserne på de områder, der rammer vores mest udsatte borgere. Det drejer sig om misbrugsområdet, hvor der skal findes besparelser på ½ mio., og voksen handicap området, hvor der også skal spares ½ mio. Her har man valgt fuldstændig at ignorere de høringssvar, der er kommet på området.
På misbrugsområdet vil man spare ved at gå over til flere gruppeforløb frem for individuel behandling. Bedre Psykiatri Roskilde/Lejre advarer direkte mod en besparelse på dette område, ”der let vil gå ud over de svageste borgere og forringe deres rehabiliteringsmuligheder”. Og medarbejderne i Center for Alkohol og Stofbehandling er også bekymrede. De skriver: ”Vi kører således allerede mange grupper og har stor opmærksomhed på at få så mange klienter som muligt visiteret til gruppeforløb. Det kan derfor blive vanskeligt at effektuere yderligere via flere gruppeforløb”.
Og så til gruppen af vores borgere med psykiske eller fysiske handicap. Her vil man spare ved at revisitere borgere, så de flytter fra et dyrere længerevarende botilbud til egen bolig, hvilket vil være billigere for kommunen. Flere af høringssvarene udtrykker bekymring for en besparelse på dette område. Bedre Psykiatri Roskilde/Lejre frygter ”at en besparelse vil føre til at sårbare personer presses til egen bolig før de er parate hertil. Vi skal derfor advare mod en besparelse på dette område”.
Handicapområdet giver også udtryk for bekymring. De ”finder det særdeles uheldigt, at der tages udgangspunkt i, at der skal findes en besparelse, da afgørelse af tilbud altid skal være en individuel vurdering og hvor hensigtsmæssigheden af et nyt tilbud må formodes at ligge inden for den daglige drift”.
Også medarbejderne i Social, Job og Sundhed har i et høringssvar kommenteret på besparelsen. De bemærker, ”at såfremt revisiteringen skal medføre hjemtagning af borgere i eksterne § 108 til egne tilbud, så kræver det, at Roskilde Kommune faktisk har ledige egnede tilbud til dem”. Når de skriver sådan, så er det nok fordi, der er en udfordring med at finde egnede tilbud indenfor kommunens egne grænser.
Klare svar fra høringsparter, der har indsigt på området. Men det har politikerne i budgetkredsen valgt at sidde fuldstændig overhørig. I Enhedslisten har vi meget svært ved at forstå, at man ikke har kunnet finde 1 mio., der i det mindste kunne tage disse 2 besparelser af bordet – når man ingen problemer har haft med at sætte yderligere 8,5 mio. af til kultur- og idrætsområdet – et område, der på ingen måder er blevet underprioriteret i denne byrådsperiode – tværtimod.
Det må snart være på tide, at man i en rig kommune som Roskilde sætter mennesket i centrum – især når det drejer sig om vores mest sårbare borgere.
Susanne Lysholm Jensen
