Roskilde er økonomisk bedre stillet end de fleste andre kommuner. Vi har hvert år et overskud på driftsbalancen på lige omkring 200 mio. kr. Det er dette overskud, der år efter år finansierer anlægsbudgettet, som mange andre kommuner er nødt til at lånefinansiere.
Når der i Roskilde-sammenhæng af og til tales om ”underskud” i forbindelse med budgetterne, så taler man om balancen efter at anlægsbudgettet er finansieret. Det der hentydes til, er reelt hvor meget af anlægsbudgettet, der tegner til at skulle finansieres af kassebeholdningen næste år.
– Og her taler vi om en kassebeholdning som, på trods af gentagne forudsigelser om det modsatte, stabilt har ligget lige omkring ½ mia. kr. – Derfor er det også meget forudsigeligt, at selvom også dette års budget opererer med et beskedent kassetræk, så forsvinder kassetrækket i det endelig slutregnskab. Regnskabet vil – som det plejer – blive så meget bedre end budgettet, at det budgetterede beskedne kassetræk bliver opvejet.
Roskilde har altså en god økonomi. Nødvendige kernevelfærdsområder er der derfor slet ingen grund til at spare på eller skære i. – Der er i Roskilde ingen økonomiske grunde til at forringe forholdene for hverken borgere eller medarbejdere.
Med denne baggrund kan EL igen i år fremlægge sit eget budget indenfor samme ramme som flertalsbudgettet. EL’s budget er uden nedskæringer af nogen art, og de ”indbagte” forhåndsbesparelser i driften er hos os fuldt og rigeligt kompenseret af driftsudvidelser. EL’s budget rummer desuden de mest påkrævede udvidelser på social, skole/børn og klima/miljøområderne. Samtidig svarer bundlinjetallene i vores budget som nævnt til bundlinjetallene i flertalsbudgettet.
Vi præsenterer EL’s budget her ved 2. behandlingen i form af 11 ændringsforslag. Det der ligger bagved er godt nok 34 punkt-ændringsforslag i forhold til flertalsbudgettet fra 1. behandlingen, men vi har forenklet det. Nummer 11. af vores ændringsforslag er et forslag der opsamler 24 af punkt-forslagene. De 24 der er tilbage efter at vi har udvalgt ti af forslagene til punktafstemninger. Nemlig de ti vi finder særligt godt illustrerer de politiske skillelinjer.
Fire af EL’s forslag handler om at fjerne forringelser i flertalsbudgettet:
- (Forslag 7). Tilbagerulning af takststigningerne på SFO.
- (Forslag 8). Undlad forringelser i behandlingen af misbrugere.
- (Forslag 9). Undlad besparelserne på at flytte udviklingshæmmede til andre boliger.
- (Forslag 10). Undlad besparelserne på inklusion og specialundervisning, samt øvrige drifts-områder der fejlagtigt er grupperet som ”varekøb”, og dermed rammes af den manglende prisfremskrivning.
Fire af EL’s forslag handler om presserende forbedringer der mangler i flertalsbudgettet:
- (Forslag 3). Kommunens indsats for vindenergi. Et hårdt tiltrængt løft, eller nærmere betegnet en genoplivning.
- (Forslag 4). Kontanthjælpsforringelserne: Flertalsbudgettet gør for lidt. Der mangler mindst 1. mio. første år, og 5 mio. hvert af de følgende år.
- (Forslag 5). Sagsbehandlere på beskæftigelses og socialområdet: Der mangler simpelt hen personale for at kommunen kan løfte opgaven hensigtsmæssigt.
- (Forslag 6). Folkeskolen: Sikring af en mere ligelig inklusionsindsats og undervisningskvalitet, gennem afsætning af yderligere ressourcer. Samtidig vil dette medføre en geografisk mere ligelig arbejdsbelastning for medarbejderne, og dermed kunne udgøre et godt grundlag for nye forhandlinger med lærerforeningen om den lokalaftale, som Roskilde kommune så pinligt er bagud med. Endelig er der to eksempler på de EL-forslag der handler om at forbedre det økonomiske råderum:
- (Forslag 1). Afskaffelse af puljen til eliteidræt, forbedring på 2 mio. kr. hvert år.
- (Forslag 2). Undlad støtte til privat efterskoleprojekt ”RO’s efterskole”, forbedring på 5 mio. kr.
Så mange var ordene fra os her i ordførerrunden. Men vi forbeholder os muligheden for at supplere udvalgsvis i den efterfølgende ordinære taletidsrunde.
Afslutningsvis endnu engang en stor tak for hjælpen til høringsparter, aktive borgere og forvaltningen.
