Enhedslistens ordførertale ved 2. behandling af Roskildes budget for 2019
Henrik Stougaards ordførertale i hovedtræk:
Roskilde er økonomisk bedre stillet end flertallet af landets kommuner. Roskilde har hvert år et overskud på driftsbalancen der ligger i nærheden af 200 mio. kr. Her i kommunen er det dette overskud, der år efter år finansierer hovedparten af anlægsbudgettet. Når der i Roskilde-sammenhæng af og til tales om “underskud” i forbindelse med budgetterne, så taler man i virkeligheden om balancen efter at anlægsbudgettet er finansieret. Det der hentydes til, er reelt hvor stort man vælger at slå anlægsbudgettet op, og dermed hvor meget anlægsønskerne skal belaste driftsbalancen. Men Roskilde har altså en ret god økonomi, og der er i Roskilde ingen økonomiske grunde til at forringe forholdene for hverken borgere eller medarbejdere.
På den baggrund kan Enhedslisten igen i år fremlægge sit eget budget, oven i købet med en bundlinje, der år for år er bedre end flertalsbudgettet. Enhedslistens budget er uden nedskæringer af nogen art.
Før vi kommenterer på de konkrete 11 ændringsforslag, vi har fremsat til dagens 2. behandling af budgettet, er det et element i budgettet, der fortjener særlige bemærkninger.
Det handler om de 25 mio. kroners forhånds-besparelser, der igen i år er ‘indbagt’ i budgettet:
For det første er situationen ligesom sidste år den, at hvor flertalsbudgettet skærer betydelige beløb på driften, udover de indbagte 25 mio. kr., så kompenserer Enhedslistens budget rigeligt, gennem driftsudvidelser på væsentligt mere end det dobbelte af de 25 mio. kr.
For det andet fremkom der ved de indledende drøftelser omkring dette års budget nogle særlige kommentarer til netop disse forhånds-reduktioner. Kommentarerne kom fra medarbejdersiden i HMU. Det var bemærkninger om, at de lavthængende frugter mht. at finde besparelser nu er opbrugt gennem de foregående 5 år, hvor dette har været praktiseret. HMU-bemærkningerne giver udtryk for, at det i dag ikke er muligt at finde alle disse besparelser på måder, der opfylder de erklærede målsætninger. Nærmere betegnet målsætningerne om, at de fundne besparelser hverken skal forringe serviceniveau for borgerne, eller skal forringe medarbejder-forhold.
HMU’s medarbejderside fremkom på denne baggrund med et forslag om, at de overordnede udmærkede målsætninger fremover suppleres med et ekstra princip. Der er brug for at tilføje et princip om, at når man i HMU ikke opnår enighed om, hvorvidt et konkret delpunkt opfylder målsætningerne, så skal punktet forelægges byrådspolitikerne. Og så må politikerne tage stilling til – og ansvar for – en eventuel gennemførelse. Det ønske har vi fra Enhedslisten bakket fuldt op om, og vi vil selvfølgelig også efter budgettets vedtagelse arbejde for at få princippet indført i forbindelse med implementeringen af budgettet.
Hermed er vi fremme ved vores i alt ca. 75 forslag om punktændringer af enkelt-blokke i forhold til budgettet fra 1. behandlingen. For at forenkle og gøre det mere overskueligt har vi grupperet punktændringerne til 11 afstemningspunkter her ved 2. behandlingen, og vores kommentarer har vi samlet under følgende seks overskrifter:
> Finansieringen og ændringer i prioriteringer. (Forslag 1, 2, 6, en del af 10, samt 11)
Den beløbsmæssigt største enkelt-ændring, indeholdt i rækken af vores budgetforslag, udgøres af forslaget om at forhøje grundskatterne i Roskilde kommune til 34 promille. Når de statslige sanktioner efter fire år er helt nedtrappet, vil dette give et årligt merprovenu for kommunen på godt 208 mio. kr., hvert eneste år. Så det er noget der rykker. Men samtidig er det en ret mild form for skatteforhøjelse. For idet den enkelte grundejer har adgang til indefrysning af stigningen, vil det i praksis ikke fungere som en stigning i de løbende boligudgifter. Pengene vil først skulle betales ved salg af ejendommen. Derudover rummer vores budget et par forslag om yderligere indtægtsforøgelser, samt om et par mindre drastiske omprioriteringer vi foreslår både i drifts- og anlægsbudgettet.
> Ældreområdet skal ikke beskæres, men have et løft. (Forslag 8).
Vi går imod budgetnedskæringerne fra flertalsbudgettet, på i alt ca. 56 mio. kr. over de næste fire år, og i stedet foreslår vi tilført knapt 19 mio. kr. over perioden.
> De forebyggende indsatser på BSU’s område skal forøges – ikke reduceres. (Forslag 3 og 9).
Vi går imod flertallets besparelser, på i alt 27½ mio. kr. over de næste fire år, og i stedet foreslår vi at der i perioden investeres godt 76 mio. kr.
> Klimaindsatsen skal forøges markant. (Forslag 5).
Vi foreslår øget kommunal investering i klimaet, som over de fire år samlet for drift og anlæg udgør godt 24 mio. kr.
> Klubber, SFO’er og daginstitutioner skal friholdes for forringelser. (Indeholdt i forslag 10).
Vi foreslår at kommunen helt undlader at foretage de drastiske forringelser på børneområdet. Vi finder det forkert og meget kortsynet, at nedlægge “Engen”, m.fl., samt at forringe lokaleforholdene for en række andre institutioner.
> Roskildes folkeskoler skal løftes og ikke udhules. (Forslag 4 og 7).
Vi går imod den ressource-nedskæring på folkeskolerne, der fuldt udfoldet betyder en reduktion på 15 mio. kr. hvert år. Samtidig skal vi markere, at Enhedslisten uanset selve budgettet, ønsker både fuld og hel opretholdelse af Vor Frue skole samt går ind for størst mulig fastholdelse af principperne om helhedsskolen og om én skole én matrikel. Derfor er vi imod den hensigtserklæring om ny skolestruktur som flertalspartierne har aftalt.
Det, vi i stedet går ind for, er, at der besluttes de syv budgetblokke, som er anført i vores forslag 4. Tilsammen udgør de en investering i fremtidens folkeskole. Blandt flere andre elementer handler det om sikring af en mere ligelig inklusionsindsats og undervisningskvalitet, gennem afsætning af tilstrækkelige ressourcer. Dette vil muliggøre en geografisk mere ligelig arbejdsbelastning for medarbejderne, og dermed kan det udgøre et væsentligt forbedret grundlag for nye forhandlinger med lærerforeningen om den lokalaftale, som Roskilde kommune så pinligt er bagud med.
Sidst i vores indlæg tog vi fat i den ikke uinteressante detalje, at der som tidligere nævnt (som det ret ofte sker mellem 1. og 2. behandling af budgettet) var dukket nogle flere penge op, nærmere betegnet hele 26 mio. kr. i yderligere indtægter. Det eneste ændringsforslag, som flertalspartierne fremlagde, handlede om blot at indtægtsføre disse penge, ledsaget af et sæt hensigtserklæringer. Fra Enhedslistens side ville vi naturligvis ikke afvise pengene, så vi stemte for. Imidlertid understregede vi, at flertalspartierne, ved blot at indtægtsføre pengene, demonstrerede, at de reelt ikke lyttede til høringssvarene. Vi slog på, at de på trods af dette ret betydelige beløb, ikke havde afsat så meget som én krone til at imødekomme de mange høringssvar til budgettet.
