Nej til et budget fyldt med med forringelser

Enhedslistens ordførertale ved 1. behandling af budget for 2019-2022

Det budgetforslag, der i dag er på dagsordenen til byrådets førstebehandling, er et nedskæringsbudget med store reduktioner på driften. 30 mio. det første år, stigende til mere end 58 mio. kr. Allerede derfor er Enhedslisten imod. Mere herom om lidt, men vi er også imod fordi budgetaftalen rummer en hensigtserklæring om ny skolestruktur, som sammenlægger Jyllinge og Baunehøj skolerne og i praksis nedlægger Vor Frue Skole. Dette kan vi hverken være med på i budgetsammenhæng eller sidenhen.

Enhedslisten vil ikke være en del af et budget, der sparer så massivt på velfærden

Det budgetforlig for 2019, der forventes vedtaget af et flertal af Byrådets partier d. 10. oktober, er ikke alene forstemmende uambitiøst på beskæftigelses- og socialområdet, men lægger også op til massive besparelser på ældreområdet. Besparelser, der rammer de borgere i vores kommune, der er mest udsatte – både socialt og økonomisk. Det vil vi i Enhedslisten ikke være med til.